HOME IVSA Danmark IVSA International Rejs Ud Legater Rejserapporter Smediefest Projekter SITEMAP Links
 
   



IVSA Danmarks Rejselegat

 

Rejselegater

IVSA Danmark uddeler hvert år rejselegater til vores medlemmer, som har været ude at rejse i veterinærfagligt øjemed. Legat puljen udgøres af et evt. overskud fra årets Smediefest og et varierende gavebeløb fra Den Danske Dyrlægeforening. Nedenfor kan du se de regler og krav der skal opfyldes når du skal ansøge om et rejselegat.  Der er ansøgningsfrist den 3. fredag i september kl. 14.00.

IVSA Danmarks rejselegatregler 2011:

Hvem kan modtage støtte:

For at modtage støtte fra IVSA Danmark skal man være fuldgyldigt medlem af VeterinærMedicinsk Forening (VMF) under hele rejseopholdet. Aktiviteten man søger støtte til skal have veterinærfaglig relevans, være foregået i udlandet og have varet minimum 14 dage. Der kan kun søges til ophold der har fundet sted fra sidste legatuddeling til denne.

Det er kun muligt at få tildelt 2 IVSA Danmark legater i løbet af studiet (ved 2 særskilte rejser).


Rejser til aktiviteter allerede støttet af IVSA Danmark støttes som hovedregel ikke.

Færdiguddannede kandidater kan søge om tildeling af legat, såfremt rejsen har fundet sted inden afslutning af studiet.

Medlemmerne af IVSA Danmarks bestyrelse kan ikke tages i betragtning ved legatuddelingen. Dog kan medlemmer af IVSA Danmarks bestyrelse søge året efter de er trådt ud af bestyrelsen til rejser afholdt inden for det sidste år, hvor man er medlem af denne.

Objektive krav:

For at komme i betragtning til IVSA Danmarks rejselegat skal ansøgeren aflevere en rejserapport der indeholder følgende:

  1. Titel på rapporten
  2. Land og sprog
  3. Veterinærens/institutionens navn og adresse og øvrige kontaktdetaljer
  4. Arbejdsområder.
  5. Opholdets længde og tidspunkt
  6. Indlogeringsmuligheder
  7. Budget, overskueligt opstillet
  8. Hvilke sponsorater der er søgt og modtaget samt beløbet på disse
  9. Ansøgerens navn, dsr e-mail og årgang

10.  En beskrivelse af rejsen der skal fylde minimum én og max tre maskinskrevne sider (Times new roman, str. 12, 1½ linjeafstand, ingen spalter eller lign.)

11.  Minimum to illustrative billeder i separate .jpg fil (skal ikke indsættes I selve rapporten). Billedtekst skal skrives i rapporten.

Endvidere skal der foreligge skriftlig dokumentation (ved navns nævnelse) for opholdet – udstedt fra opholdsstedet, med gyldig underskrift. Desuden skal ansøgers registrerings og kontonummer opgives i ansøgningen til udbetaling af evt. støtte.

Såfremt flere har været ude at rejse til samme destination er man velkommen til at skrive en rapport i fællesskab. Dog max tre personer pr. rapport. Skriftlig dokumentation skal foreligge for alle ansøgere.

Vurdering:

Berettigelse til modtagelsen af et rejselegat vil blive afgjort af IVSA Danmarks bestyrelse. Dette gøres først ud fra de objektive krav, som skal være opfyldt, dernæst subjektivt ud fra rejserapporten.

Det er vigtigt at pointere, at rejserapporten skal tjene som rettesnor og vejledning for andre studerende, der vil rejse til samme destination. Det kræves derfor først og fremmest, at rapporten er læsevenlig og informativ. Endvidere stilles der krav til rapportens sproglige og indholdsmæssige kvalitet.

Aflevering:

Ansøgningen skal afleveres i IVSA Danmarks afleverings-boks der står ved IVSA Danmarks dueslag på rådet i ”hyggekrogen”. Afleveringsfristen er den 3. fredag i september kl. 14:00.

Ansøgningen skal indeholde en printet version af rapporten, sammen med en kopi af den skriftlige dokumentation fra opholdsstedet. Der skal vedlægges en CD med rejserapporten i word-format  (.doc) og billeder som separat .jpg filer.

Ansøgningen kan også sendes med post til:

IVSA Danmark

Dyrlægevej 9

1870 Frederiksberg C

Der er ansøgerens ansvar at tage højde for både Post Danmarks ekspeditionstid såvel som ekspeditionstiden af den interne af post på LIFE. Ansøgningen skal stadig være IVSA Danmark i hænde ved den nævnte frist. Ansøgninger poststemplet mindst 4 dage før tidsfristen vil dog anses for rettidigt indleverede uanset hvornår IVSA Danmark har dem i hænde.

Bestyrelsen forbeholder sig retten til at afvise ansøgninger der er modtaget senere end den nævnte frist. Hvis ansøgningen ikke opfylder ovenstående krav, kan den ikke godkendes.

Alle afleverede rapporter er IVSA Danmarks ejendom og kan bruges af IVSA Danmark til hvilket formål de måtte finde relevant – f. eks. til udgivelse af den årlige samling af rejserapporter. Ved at aflevere en ansøgning til IVSA Danmarks rejselegat har ansøgeren indgivet samtykke til dette.

Udbetaling:

Tilsagn om støtte gives på mail efter bestyrelsen har truffet en afgørelse.  Udbetaling af støtte sker i forbindelse med IVSA Danmarks rejseaften. Legatmodtagere forpligtiges til at møde op til rejseaftenen og være til rådighed til at besvare spørgsmål fra de fremmødte.
 Udvalgte legatmodtagere skal holde et oplæg om deres rejse. Oplægget skal understøttes af lysbilleder, Power Point fremvisning eller videofilm. Ansøgere kan afvises, såfremt oplæg ikke kan afholdes og/eller deltagelse i rejseaftenen ikke kan opfyldes.

Dispensation kan dog gives til studerende, der er forhindret i deltagelse grundet obligatoriske KU LIFE øvelser. Der skal fremsendes skriftlig dokumentation for dette så snart øvelsesplanen foreligger.

IVSA-aktiviteter:

Bestyrelsen træffer beslutning om tildeling af støtte af disse arrangementer uanset varighed.

Støtte kan f.eks. ydes til IVSA-kongres, IVSA-symposium, udvekslinger m.m.

Rejselagt reglerne er vedtaget af IVSA Danmarks generalforsamling og kan kun ændres af generalforsamlingen. I forhold der ikke er dækket af Rejselegatreglerne træffer IVSA Danmarks bestyrelse en afgørelse.

Sidst ændret på generalforsamlingen 17/11 2010.

 

 

Hvem giver pengene

 

Rejseaften sponsorer

 

Link til Rejserapporter

Artemis Legatet

Artemis Legatet

Legat til dyrlægestuderende med interesse i dyrevelfærd

En del af IVSA Danmarks formål er, at muliggøre de veterinærstuderendes deltagelse i dyrevelfærdsforbedrende projekter verden over og forbedre dyrevelfærd generelt. Derfor har IVSA Danmark oprettet et legat til fremme for dyrevelfærden i Danmark eller i udlandet.

IVSA Danmark ønsker at honorere en dyrlægestuderende eller en gruppe af dyrlægestuderende der aktivt arbejder for at øge velfærden for dyr i Danmark eller udlandet.

Legatets størrelse er på 3.000 kr.

 

Legatet udbetales under Fortovscaféen til årets Smediefest, efter udvælgelse af den/de bedst egnede ansøgere.

 

Legatet udbetales til en person eller en gruppe af personer der enten er indstillet af andre studerende eller af ansøger selv.

 

Krav for at komme i betragtning til modtagelse af Legatet:

 - Legatmodtager skal være dyrlægestuderende og medlem af IVSA Danmark (alle der er medlem af VMF er automatisk medlem af IVSA).

- Legatmodtager skal have arbejdet ulønnet med at højne dyrevelfærden eller have igangsat projekter med samme formål.

- Rejser/projekter allerede støttet af IVSA Danmark kan ikke tages i betragtning.

- Der skal afleveres en kort men fyldestgørende beskrivelse af arbejdets/projektets formål og varighed, samt være dokumenteret af arbejdsgiver/organisation eller lignende.

- Legatansøger må ikke være medlem af IVSA Danmark’s nuværende bestyrelse.

  

Legatmodtager vælges af IVSA Danmark’s bestyrelse på baggrund af ovenstående.

 Ansøgningsfrist er d. 13/4-2012 kl. 12. Ansøgning med relevante bilag bedes sendt til ivsadk@dsr.life.ku.dk

 







Powered by ole christensen © 2009, Copyright © Ole Christensen, Rasmus Agdestein, Ronald Stilborg  |  Based on design by 7dana.com